tirsdag, april 06, 2010

Saa kommer nedskæringerne - Hvorfor mon? Rammer de bredt?


Delte meninger om og tro på hvor mange ikke-vestlige, der befinder sig i Danmark

fører til alternativbetragtningen gang på gang.....men kun fordi nogen snyder på vægten

'Ikke-vestlige' omfatter ikke de nye EU-medlemslande i de officielle filer, men det gør de her....af gode grunde





I Velfærdskommissionens beretning fra marts 2005 Fremtidens Velfærd og Globaliseringen siges (s. 26):
”Indvandrere fra mindre udviklede lande modtager derimod mere fra de offentlige kasser, end de bidrager. Det skyldes, at de både har en lav erhvervsdeltagelse og som regel ikke forlader landet igen, inden de bliver gamle. De modtager i gennemsnit 2,6 millioner kr. mere over livsløbet, end de betaler til den offentlige sektor.
I samme udgivelse stod at læse at danskerne i gennemsnit forbrugte for 750.000 kr. mere velfærd end det indbetalte i skatter og afgifter over livsforløbet.
Børsen bragte en artikel herom den 1. december 2005. Derefter blev problemstillingen "lagt i syltekrukke", som det ofter sker, når et spørgsmål er for uoverskueligt for 'de højtærede medlemmer' af tinget.
Nu er spørgsmålet imidlertid oppe om nedskæringer rundtom, og så mener vi at spørgsmålet praktisk kunne tages op påny som noget nyt, inden det samlede velfærdssystem kollapser om ganske få år (2-4).
Vi har derfor uddybet problemstillingen dels med udgangspunkt i velfærdssystemet indretning som sådan dels med særlige vægt på fremmedudgifterne, der altid har skullet hemmeligholdes til trods for, at man ved flere lejligheder har udtalt sig om velfærdsprisen på vore syge, børnene og vore ældre.
Velfærdssystemet og dets kollaps i nærmeste fremtid: http://danmark.wordpress.com/2010/04/03/13168/
Fremmedudgifterne (d.v.s. udgifterne som de ikke-vestlige giver anledning til): http://danmark.wordpress.com/2010/03/31/fremmedudgifterne-er-200-300-mia-kr-i-2010/






Idet vi noterer os med nogen tilfredshed efter at have opgjort, hvorledes det ser ud med vore fejltagelser gennem årene:
I 2001 udregnede forsigtigt disse fremmedudgifter efter et meget simpelt tyngdebudget og fandt, at de dengang forventede 600.000 ikke-vestlige i landet kostede staten 150 mia. kr. Vore beregninger var yderst forsigtige og vi arbejdede nærmest med bind for øjnene. En tidligere regering havde præsenteret 10,3 mia. kr. i 1998 og næste regerings støtteparti vovede et øje og meldte 30 mia. kr. Det gav nærmest sig selv - og det var hensigten - vi blev derefter selvfølgelig skreget ud og kaldt uetiske og inkompetente samt alt muligt andet. Nu viser det sig at med Velfærdskommissionens adgang til de indiduelle og selvfølgelig anonymiserede konti, at det faktisk står lidt værre til i 2001 med 600.000 ikke-vestlige: 0,304*506,260 mia. kr. = 154,3 mia. kr. jf overstående tabel, men korrigeret for befolkningsandelen. Og denne tabel beskæftiger sig udelæukkende med Velfærdskommissionens oplysninger, lidt oplysninger fra Danmarks Statistiks Statistikbanken og så ren matematik.
I 1995 var resultatet med ca. 200.000 ikke-vestlige: 407.907*0,1214= 49,5 mia. kr. Vi meldte 56 mia. kr. Det må man sige, en beskeden overdrivelse, såfremt her altså ikke var 290.000 inklusive de illegale i stedet for 200.000 (hvilket vi også angav som højest sandsynligt): 407.907*0,1696 = 69,2 mia. kr. 59,4 mia. kr. er midtpunktet mellem 49,5 og 69,2 og vi meldte 56 mia. kr. - igen en mindre underdrivelse herfra.
Det er vanskeligt at ramme Det Gyldne Snit nærmere - 'med bind for øjene'
J. E. Vig, cand. oecon.
5. april 2010


"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , , ,

søndag, april 04, 2010

Velfærdssystemet bryder sammen inden 4 år


Velfærd og indvandring fører hurtigt til kollaps


- vi lever i et besynderligt land, der slumrende træder vande til døden i en internationaliseret verden:
I maj 2005 viste en rapport fra Velfærdkommissionen, der havde én af velfærdssystemets egne kreatører som formand, at vores helt unikke danske velfærdssystem simpelthen gav underskud over livsforløbet.
Og den fra systemets begyndelse forventede udligning af under- og overskud rullende over generationerne var så absolut ikke indtruffet.
At systemet, som det var indrettet, ville virke netop, som det også virkede, havde ikke været udpræget vanskeligt at forudsige lige fra dets begyndelse. Med færre danske børnefødsler blandt uddannelses- og arbejdstravle unge, voksne danskere, og efter en march i stedet var sat igang ind i offentlighedssektorer af forældrene in spe udeblev børnefødsler naturligvis. Der var andre medvirkende årsager, der trak i den samme retning.
Ingen menig dansker havde ytret ønske om et såkaldt velfærdssystem. Det skal lige understreges.
Aldringen af befolkningen tog så sin begyndelse af samme grund, og børnefødsler kunne vi bare hente i udlandet, især i de ikke-vestlige lande, for alt var lige godt og lige fedt og alt kunne formes her i landet, fortalte ideologien. Der var bare det, at indvandringen og børnefødslerne førte til endnu større velfærdsforbrug pr. individ og stadigt højere velfærdsandel til ikke-vestlige. Og det blev endda værre efter første generation af indvandrere.
Regningen med udligning over generationerne blev mere og mere umulig at få til at gå op, som tiden gik. Og desuden skal vi lige huske at finansieringen af systemet fra begyndelsen var kollektiv over skatterne, hvorimod forbruget altså var mestendels privat disponeret – et ta’selvbord som f.eks. uddannelserne. Selv FN meldte da Perspektivplan U-90 som en del heraf præsenteredes før 1968: I må have råd til det.

Velfærdskommissionens selverkendelse:
For året 2004 var det så galt fat, at en dansker i gennemsnit forbrugte for kr. 750.000 mere velfærd gennem livet end samme gennemsnitsdansker indbetalte til systemet via skattebetalinger. Det blev så til underskud og statsgæld. Det var en hel del værre med indvandrerne og deres efterkommere. For alle indvandrere blev det gennemsnitlige underskud på velfærdsregningen kr. 2,5 mill. og for de ikke-vestlige blev underskuddet udregnet som velfærdsforbruget fratrukket skattebetalingen kr. 2,6 mill. over livsforløbet. En uhyre lav arbejdsmarkedstilknytning førte dem simpelthen til velfærdskasserne.

Hvor mange er her (?):
For 2009 kan det aflæses af den officielle statistik, at antallet af såkaldt fastboende i Danmark med cpr.nummer og fast bopæl, er steget med 23.287 til 5.534.738 ved udgangen af året.
Så vidt så godt. Indvandringen (minus udvandringen minus de døde) var i alt 16.289, når vi tæller korrekt og ikke ukorrekt, som det officielt er blevet kutyme her til lands. Denne kutyme tog sin begyndelse i 1991, hvor der officielt indførtes nogle ganske ubrugelige tællekategorier, der fra da af har forplumret optællingen af befolkningen. Vi protesterede dengang, men protesterne ignoreredes.
Men det bliver værre endnu. Nu kunne man prøve at trække (indvandringen) 16.289 fra (befolkningstilvæksten) 23.287. Det giver 6.998, og det skulle så vise nettotilvæksten som følge af fødsler (minus de døde). Men det kan ikke stemme for de officielle fødsler blandt udenlandske statsborgere er 3.237 i 2009, og de skal endda opspores som udenlandske nulårige. Danskernes fødsler kan vi se bort fra i denne sammenhæng for de føder ikke nok til at reproducere de døde danskere.
Det allermest sindssyge består i at vor officielle optællings-institution så udmærket erkender, at der er et problem her (selvfølgelig ikke på frontpage som tilfældet var med børnefødslernes pussige fordeling over ugens dage) med at en mængde børn født af både vestlige indvandrere og ikke-vestlige figurerer som danske statsborgere og derfor optælles fejlagtigt som danskere statsborgere. Men vi må ikke få oplyst hvor mange. Dette er uddybet og dokumenteret i vort nyhedsbrev primo 2010: http://danmark.wordpress.com/2010/02/25/information-om-danmarks-nyhedsbrev-udenlandsk-herkomst-blev-dansk-herkomst-i-1991/
Én af effekterne af et forrykt optællingssystem er, at vi ikke får oplyst pålidelige antal for vestlige og ikke-vestlige med fast ophold her i landet.
Vi har taget konsekvensen heraf med en alternative opgørelse:
I maj og juni 2009 foretog vi en pålidelig opgørelse af:




  1. Antallet af udenlandske statsborgere fordelt på 231 nationaliteter (denne mulighed findes endnu på grundlag af de officielle, tilgængelig data) i perioden 1979-2009



  2. Antallet af tildelte danske statsborgerskaber siden 1979



  3. Endelig har vi hentet det gennemsnitlige børneantal pr. kvinde i de respektive oprindelsesnationer
På dette grundlag kunne vi ved at gøre brug af den fælles dødsrate i Danmark (antal døde pr. år pr. 1000 indbyggere) regne os frem til, hvorledes befolkningssituationen så ud ultimo 2009 og vil se ud fremover, når vi i tillæg kender nettoindvandringen år for år fordelt på de repræsenterede nationaliteter.
Selvom der endog er meget stærke politisk korrekte interesser knyttet til at hævde, at der er sket og fortsat sker en tilpasning af indvandrernes børneantal til danske forhold, er der dog intet der underbygger dette; det forholder sig præcis modsat. At kalde de naturaliseredes eller efterkommernes børn for danskere eller kalde de fødte i Danmark for danskere falder vi ikke for.
Efter denne seneste privatiserede optællingsanalyse er her ultimo 2009:
700.000 vestlige og ikke-vestlige, hvoraf 554.000 er ikke-vestlige med fast bopæl og cpr.nummer i Danmark. Henholdsvis 12,65% og 10,01%.

Når vi i foregående indlæg fra 31. marts 2010 regnede med 600.000 ikke-vestlige byggede vi på en mere simpel analyse fra 2008. Vi har selvsagt ikke ansvaret for at tingene flyder. Der fandtes ikke andre brugbare alternativer som landet ligger. Det er ikke forskellen på godt 217 mia. kr og godt 209 mia. kr., der er skelsættende.

Vestliges og ikke-vestliges samlede overtyngde på velfærdsposterne i forhold gennemsnitsdanskeren: 2,5 mill./0,75 mill. = 3,33, forudsat Velfærdskommisionens analyser på den hemmelige information for 2004 fortsat har gyldighed. Ikke-vestliges overtyngde på velfærdsposterne i forhold til gennemsnitsdanskeren: 2,6/0,75 = 3,47

Beregning af alle indvandreres henholdsvis ikke-vestliges velfærdsforbrugsandel:
x/(1-x) *0,8735/0,1265 = 3,33, det giver x = 32,5% af 751,892 mia. = kr.244,4 mia.
y/(1-y) * 0,8999/0,1001 =3,47, det giver y = 27,9% af 751,892 mia. = kr.209,4 mia.



På 2010-finansloven udgør velfærdsposter i alt kr. 751,892 mia., steget fra kr. 592,287 mia. siden 2005. Beløbet er summen af de fremhævede poster for de respektive år i den anførte tabel her. Det samlede velfærdsforbrug er steget 27 % på 5 år. De sociale ydelser med 28,5% og sundhedsvæsensforbruget med 35,6% på 5 år.
Erfaringerne taler deres tydelige sprog:

En opgørelse fra Århus viste, at udgifterne til kontanthjælp var blevet fordoblet på fem år og i 1995 udgjorde 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling udbetalingerne til flygtninge (Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 4/1993).

SOCIALMINISTEREN SLÅR ALARM: Jyllandsposten 10. september 1999: Hver tredje på bistand er indvandrer. I 2002 var mere hver tredje (35-38 pct.) på kontanthjælp fremmed. 2003: 40 pct. af modtagerne indvandrere.

“Den aktive arbejdsmarkedspolitik m.v. hjalp ikke”:

I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtids- eller socialpension i 2008 – svarende til 32,1 procent . På landsplan er antallet førtidspensionister blandt indvandrerne blevet knap tredoblet på 10 år i følge Berlingske Tidende. Integrationsudgifter: 16. oktober 2009: I Gellerup Planen er 80 pct. af indbyggerne på overførselsindkomst. 21. februar 2009: Antallet af indvandrere på førtids- eller socialpension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. 53 pct. af de nyankomne var analfabeter i Sverige kunne vi læse 28. januar 2009. 90 pct. af de tvangsfjernede i København var fremmede, læste vi den 27 marts 2008. 24. marts 2009: http://www.berlingske.dk/article/20090227/danmark/902270355/“Alternativet til fængsel til de 15-17-årige lovovertrædere har ikke den store effekt, når det drejer sig om at holde dem væk fra kriminalitet…” Behandling af unge kriminelle virker ikke: http://www.berlingske.dk/article/20090324/danmark/90324027/

“80 procent af de ungdomskriminelle, der udstår en to-årig behandlingsdom, bryder loven igen. Det viser ny rapport fra Justitsministeriet…” Forventningerne var igen ligesom ressourceindsatsen enorme – det er ingen molbohistorie, der er fuld dokumentation for den, der tager sig til hovedet: Effekten udeblev


En tilsvarende udvikling for den samlede velfærd kan højest fortsætte 2-4 år. Samtidig lukker eller flytter finansieringskilderne, der er samhandelsvirksomhederne, med største hast nogensinde i 2010, og omstillingen til den internationale konkurrence i f.eks. uddannelsesektoren ligger fortsat brak.
J. E. Vig, cand oecon.
3. april 2010

"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , ,

torsdag, april 01, 2010

Fremmedudgifterne er 200-300 mia. kr. pr. år


Ved udgangen af 1994 var det officielle antal fremmede – beregnet efter Danmarks Statistiks metode fra 1991 med optællingbegreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ – ca. 190.000 personer. Udgifterne til fremmede i 1995 udgjorde ca. 56 mia. kr. ud af et samlet offentligt budget på 607 mia. kr. i 1995, steget fra ca. 43 mia. kr. i 1991, når vi forudsatte proportionalitet mellem antallet af fremmede og fremmedudgifterne.

Modellen for beregning af fremmedudgiften
1995: En udgiftsberegning – f.eks. på et husholdningsbudget – vil normalt foregå på den måde, at man gør de enkelte udgiftsposter op og dernæst lægger alle posterne sammen. Det har politikerne imidlertid forhindret, når det gælder fremmedudgifterne. For kun meget få af dem er oplyst særskilt – det meste er stukket af vejen under alle mulige uigennemskuelige rubrikker.
Vi måtte derfor regne baglæns:
Vi tog udgangspunkt i det samlede statslige og kommunale udgiftsbudget på 607 mia. i 1995. Det kendte vi. Vi vidste også, at der var 5,2 mill. mennesker i Danmark. Og vi kunne ud fra Danmarks Statistiks undersøgelse nr. 43/1991 beregne, at af disse var i hvert fald 190.000, hvortil kom det sandsynlige mørketal på ca. 95.000.
Disse mennesker – danskere og fremmede - deltes altså om at bruge ca. 607 mia. kr. Men hvordan fordeltes udgiften mellem dem?Trækker en gennemsnitdansker f.eks. lige så meget på de sociale ordninger som en gennemsnitsfremmed?
Nej, det gjorde han ikke! Ud fra den kendte aldersfordeling blandt de fremmede hhv. danskerne og ud fra de specielle udgiftsområder, nåede vi frem til en udgiftsfordeling, der viser, at de fremmede i 1995 belastede budgetterne med ca. 56 milliarder kroner.
Oplysningerne om fremmedbelastningen på de enkelte felter kunne f.eks. hentes i Socialministeriet. En undersøgelse her viste således, at 87% af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og blandt de resterende 13 % var mange under uddannelse eller modtog anden form for støtte. En opgørelse fra Århus viste også, at udgifterne til kontanthjælp var blevet fordoblet på fem år og i 1995 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling (Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 4/1993).
...................................
2010: Ved udgangen af 2009 er her ikke under 600.000 fremmede, når disse opregnes som fremmede udenlandske statsborgere, fremmede tildelt dansk statsborgerskab og disses børn og børnebørn. Forudsætter vi fortsat overnævnte proportionalitet mellem antal og udgifterne skal de ca. 56 mia. kr. ganges med mindst 3, da der er mere end tre gange flere fremmede for, at vi når til de aktuelle fremmedudgifter. D.v.s. 168 mia. kr, under forudsætning af, at vi beregner udgifterne alene i forhold til antallet af fremmede og samtidig så bortser fra at det offentlige budget i dag, 15 år senere har en langt større samlet total driftsudgiftssum og tilsvarende langt højere udgifter også på velfærdsposterne.



Kilde til den funktionelle udgiftsopdeling er Danmarks Statistiks Statistikbanken
Bemærk, posten 10.Social beskyttelse med en stigning på mere end 102 mia kr. (29,5%) og posten 7. Sundhedsvæsen med en stigning på mere end 38 mia. kr.(35,6%) på blot 5 år.
I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtids- eller socialpension i 2008 – svarende til 32,1 procent . På landsplan er antallet førtidspensionister blandt indvandrerne blevet knap tredoblet på 10 år i følge Berlingske Tidende Integrationsudgifter: I Gellerup Planen er 80 pct. af indbyggerne på overførselsindkomst. Antallet af indvandrere på førtidspension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. 53 pct. af de nyankomne var analfabeter kunne vi læse 28. januar 2009. 90 pct. af de tvangsfjernede i København var fremmede, læste vi den 27 marts 2008.
Det er faktisk muligt at beregne en langt mere realistisk fremmedudgift i 2010 end tilfældet var i 1995 og samtidig korrigere for udgiftsudviklingen i øvrigt siden 1995:
Dels som følge af aldersfordelingen og arbejdsmarkedstilknytningen, der er markant forskellig i fremmedgruppen i forhold til danskerne og andre vestlige dels som følge af et større individuelt forbrug viste Velfærdskommissionens oplysninger til Børsen den 1. december 2005, at ikke-vestlige konsumerer 3,3 gange mere af velfærdsposterne i gennemsnit sammenlignet med danskerne i gennemsnit.
Nu skal vi have delt velfærdens samlede centrale poster eller hele det offentlige budget efter denne opregnede officielle kendsgerning fra Velfærdkommisionen:
x: fremmedes procentvise andel af velfærdsforbruget
1-x: danskeres og øvrige vestliges andel af velfærdforbruget.
Forholdstalsberegningen der fører til 3,3 ser således ud:
Fremmedes procentandel af velfærden divideret med forholdet mellem fremmedandelen og danskerandelen giver overtyngden af de fremmedes velfærdsforbrug. [vi dividerer med en brøk ved at gange med den omvendte]
x/(1-x) * 0,89/0,11 = 3,3, hvor 0,11 er fremmedandelen (600.000/5,5 mill.). Det giver fremmedes procentvise andel af velfærdsforbruget i 2010 28,9 procent af det offentliges velfærdsposter. Vi forudsætter at 3,3 gange i overtyngde fortsat er gældende i 2010. I Sverige i 2001 tilsvarende : http://danmark.wordpress.com/2007/07/15/immigration-costs-in-sweden-amount-to-almost-297-pc-of-the-public-budget-2001/ : 29, 7 procent af den svenske offentlige budget i 2001.
Forudsættes i stedet 700.000 fremmede i Danmark ved udgangen af 2009 giver andelen 48 procent i stedet for 29,8 procent.
Siden 1995 er danskernes antal gået tilbage med ca. 7 promille pr. år fra ca. 5,0 mill. Det er giver 4,5 mill. danskere ved udgangen af 2009. Indbyggertallet i landet var dog godt 5,5 mill., så 600.000 fremmede er muligvis en del for lavt sat.
Fremmedudgifterne beregnes herefter direkte på grundlag af det offentliges egne oplysninger via Velfærdskommissionen til Børsen og summen af de offentliggjorte velfærdsposter anført med fremhævet sort i tabellen (for året 2010): 0,289*751.892 mill = 217,3 mia. kr. i 2010.
Anvendte vi i stedet de samlede driftsudgifter 1.012.881 mill. for 2010 svarende til de 607 mia. for 1995, ville fremmedudgifterne være beregnet til: 0,289*1.012.881 mill. = 301,8 mia. kr. i 2010
Fremmedudgifter udgør således 200-300 mia. kr. i 2010.
J. E. Vig, cand oecon.
31. marts 2010

"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , , ,